rest - Positivspilleren

rest

**************

Endskjøndt Alverden spotter

dens skarpe brudte Klang,

den simple Lirekasse

jeg vie dog en Sang.

Saa smukt i Salen klinger

det prægtige Klaver,

men Gadens Lirekasse

mig rører næsten mer.

Til den, som sidder bøiet

af Livets tunge Vægt

den bringer dog en Tone

af ædelbaaren Slægt.

Til den, som dybt i Mørket

ei Lykkens Solglands saae,

den sender dog en Straale

ind i den dunkle Vraa.

Ved Læsten lytter Svenden

og glemmer Sorg og Nød

og Dagens tunge Arbeid

for — knap det tørre Brod.

Den unge, blege Kone

har standset med at sye,

hun nynner Melodien

og stræber saa paany.

Og Rollingerne juble,

hver eneste og en,

og hoppe overgivent

omkring paa bare Ben.

Lad Væggen være sprukken

og Skjebnen streng og sær,

Musikken kaster over

det Alt et venligt Skjær.

Er Tonerne lidt haarde,

det siger ikke stort —

de have deres Gjerning

i Livskoncerten gjort!

Kristian Arentzen, 1862