Positivspilleren
  • Lej en lirekassemand
    • Lirekassemand
    • Historiske events
    • Lirekassemusik på plejehjemmet
    • Morgenmusik
    • Musikalsk foredrag
      • Fra fotograf til lirekassemand
      • Klassisk musik på lirekasse
      • Lirekassen en social foranstaltning
    • Bryllup på rådhuset
  • Lirekasse
    • Lirekassen historisk set
    • Lirekassemændenes historie
    • Københavnske lirekassemænd og koner
    • Rottekongen Cibrino
    • Historiske lirekasser fra Danmark
    • Myter og fakta
  • Lirekassemusik
    • Klassisk lirekassemusik
    • Fransk lirekassemusik
    • Tysk lirekassemusik
    • Hollandsk lirekassemusik
    • Engelsk lirekassemusik
    • Dansk lirekassemusik
  • Positivspilleren
    • Positivspilleren
    • Positivspillerens lirekasser
  • Kontakt

Københavnske lirekassemænd og koner

Henry Andersen, født i 1890, startede med at spille på lirekasse, da han var helt ung. I 1949 var han som 59-årig den yngste blandt københavnske lirekassemænd og koner. Foto: A. E Andersen
Henry Andersen, født i 1890, startede med at spille på lirekasse, da han var helt ung. I 1949 var han som 59-årig den yngste lirekassemand i København, den ældste var 80 år gammel. Foto: A. E Andersen

Metropol for danske lirekassemænd

Første halvdel af 1900-tallet var lirekassemændenes storhedstid i Danmark. Der var mange af dem, og det var ikke ualmindeligt, at der kunne være 10-15 lirekassemænd til stede på de store markeder. Og københavnske lirekassemænd og koner fandtes en mas.

De store byer var nemlig et andet af lirekassemændenes indtjeningsområder. København var lirekassefolkets danske metropol. Her var både, lirekassemænd, lirekassekoner og lirekassebyggere.

Under veterinærpolitiet

Københavnske lirekassemænd og koner spillede i gårdene. Der var 31 bevillingshavere i København og omkring 120 lirekassemænd i hele landet i 1930érne. Bevillingerne hørte i øvrigt under veterinærpolitiet. Hver lirekassemand i København havde sit distrikt.

I 1933 skabte den socialdemokratiske socialminister Karl Kristian Steincke imidlertid en socialreform, der betød at der blev spændt et sikkerhedsnet ud under samfundets svageste – de arbejdsløse og de handicappede.

Dermed mistede lirekassen noget af sin betydning, som en vigtig social foranstaltning for samfundets handicappede og uarbejdsdygtige.

I tak med at lirekassemændene forsvandt grundet alder og død, udløb bevillingerne. Et par bevillinger blev dog overdraget enkerne, der kunne leje bevillingen ud eller ansætte en “ombærer” til at passe lirekassen og forretningen.

I 1943 var der endnu 18 lirekassebevillinger i København.

Seks år efter i 1949, var der kun ni lirekassemænd tilbage i København. Alderen lå mellem 59 og 80 år. De fleste ejede ikke selv deres gårdorgel, som lirekassen også blev kaldt. De lejede lirekassen for 40 kroner om måneden. En pris, der gennem årene var gået op fra 3 kroner. Indtjeningen lå på 3-4 kroner om dagen, så lirekassespillet var ikke nogen indbringende forretning. – Og skulle der engang imellem en ny melodi på lirekassen, så kostede det 25 kroner, at får Frk. Fehrenbach der var orgelbygger til at slå et nyt stykke musik på valsen.

Tæt på de sidste gamle lirekassemænd

Billedbladet besøgte ved flere lejligheder lirekassefolket i sidste del af lirekassens storhedstid i 1940érne. Det giver os i dag et unik indblik i erhvervet og udøvernes liv, levned og musik.

I galleriet herunder, kan du blade i de gamle billeder og komme helt tæt ind på livet af de sidste, gamle, københavnske lirekassemænd og koner.

Bothilda Petersen, lirekassekone eller lirekasseindehaver i København. Bothilda Petersen arbejdede med ombærer. Det vil sige, hun havde bevillingen, men lånte lirekassen ud til en mand, der betalte hende 10 kroner om måneden i afgift. Her er hun fotograferet i 1943 med sin søn og datter, der betragter ombærerens sidste afregning. Foto: Thy-Christensen
Carl Johan Sandbæk blev i 1899 som 16-årig sparket ned af en hest, da han var karl på landet. Siden ernærede han sig ved lirekassespil og sled en håndfuld lirekasser op. Karl Johan Sandbæk var ungkarl og boede i et baghus i Grønnegade. Han spillede på Amager og Vesterbro hver dag fra 9 til 15. I 1949 investerede han 25 kr. i en ny melodi til lirekassen, Carl Alstrups Manden på Risten. Det blev den mest populære melodi på hans lirekasse.
Carl Johan Sandbæk blev i 1899 som 16-årig sparket ned af en hest, da han var karl på landet. Siden ernærede han sig ved lirekassespil og sled en håndfuld lirekasser op. Karl Johan Sandbæk var ungkarl og boede i et baghus i Grønnegade. Han spillede på Amager og Vesterbro hver dag fra 9 til 15. I 1949 investerede han 25 kr. i en ny melodi til lirekassen, Carl Alstrups Manden på Risten. Det blev den mest populære melodi på hans lirekasse. Foto: Thy-Christensen
Carl Johan Sandbæk blev i 1899 som 16-årig sparket ned af en hest, da han var karl på landet. Siden ernærede han sig ved lirekassespil og sled en håndfuld lirekasser op. Karl Johan Sandbæk var ungkarl og boede i et baghus i Grønnegade. Han spillede på Amager og Vesterbro hver dag fra 9 til 15. I 1949 investerede han 25 kr. i en ny melodi til lirekassen, Carl Alstrups Manden på Risten. Det blev den mest populære melodi på hans lirekasse.
Carl Johan Sandbæk blev i 1899 som 16-årig sparket ned af en hest, da han var karl på landet. Siden ernærede han sig ved lirekassespil og sled en håndfuld lirekasser op. Karl Johan Sandbæk var ungkarl og boede i et baghus i Grønnegade. Han spillede på Amager og Vesterbro hver dag fra 9 til 15. I 1949 investerede han 25 kr. i en ny melodi til lirekassen, Carl Alstrups Manden på Risten. Det blev den mest populære melodi på hans lirekasse. Foto: Thy-Christensen
Positivspiller Dyrh var indehaver af den største lirekasse i København. Han var skrap til at forsyne sin egen og sine kollegers valse-lirekasser med ny melodier.
Positivspiller Dyrh var indehaver af den største lirekasse i København. Han var skrap til at forsyne sin egen og sine kollegers valse-lirekasser med ny melodier. Foto: Thy-Christensen
Lirekassemanden, Eriksen, var også kendt som Charles fra Biografen, fordi han om aftenen spillede mundharmonika bag Nora Bio. Som 18-årig i 1897 faldt han ned af et stilads, han var murerarbejdsmand. Siden måtte han leve at at spille lirekasse. I 1949 talte Billedbladet med Charles. Han var da 70 år og enkemand. Lirekassen var drejet i 52 år. Charles lagde ikke skjul på, at han godt kunne lide en bajer og købte et par stykker om dagen. - Hvorfor ikke, sagde han til Billedbladets journalist. - Jeg fornærmer jo ikke nogen. Julesalmen, Julen har bragt velsignet bud, blev altid spillet på lirekassen. Men melodien Charles Eriksen holdt mest af var, Der er så yndigt at følges ad.
Lirekassemanden, Eriksen, var også kendt som Charles fra Biografen, fordi han om aftenen spillede mundharmonika bag Nora Bio. Som 18-årig i 1897 faldt han ned af et stilads, han var murerarbejdsmand. Siden måtte han leve at at spille lirekasse. I 1949 talte Billedbladet med Charles. Han var da 70 år og enkemand. Lirekassen var drejet i 52 år. Charles lagde ikke skjul på, at han godt kunne lide en bajer og købte et par stykker om dagen. – Hvorfor ikke, sagde han til Billedbladets journalist. – Jeg fornærmer jo ikke nogen. Julesalmen, Julen har bragt velsignet bud, blev altid spillet på lirekassen. Men melodien Charles Eriksen holdt mest af var, Der er så yndigt at følges ad. Foto: A. E. Andersen
Orgelbygger, frøken Elisabeth Rose Fehrenbach var datter af den indvandrede tyske orgelbygger A. Fehrenbach, der byggede lirekasser i København først i 1900-tallet og ejede de fleste af landets lirekasser. Frøken Fehrenbach overtog faderens håndværk og reparerede lirekasser, ligesom hun mod bestilling slog nye melodier på lirekassevalserne. En af de melodier Frøken Fehrenbach forsynede lirekasserne med i 1949, da Billedbladet var på besøg, var Vi skal aldrig gøre det mere. En vise der stammede fra Fiffer-revyen. Når lirekassemændene engang holder op, går hendes forretning i stå. Sådan måtte det gå. Lirekassen forliges dårligt med Atomalderen, skrev Billedbladet.
Orgelbygger, frøken Elisabeth Rose Fehrenbach var datter af den indvandrede tyske orgelbygger A. Fehrenbach, der byggede lirekasser i København først i 1900-tallet og ejede de fleste af landets lirekasser. Frøken Fehrenbach overtog faderens håndværk og reparerede lirekasser, ligesom hun mod bestilling slog nye melodier på lirekassevalserne. En af de melodier Frøken Fehrenbach forsynede lirekasserne med i 1949, da Billedbladet var på besøg, var Vi skal aldrig gøre det mere. En vise der stammede fra Fiffer-revyen. Når lirekassemændene engang holder op, går hendes forretning i stå. Sådan måtte det gå. Lirekassen forliges dårligt med Atomalderen, skrev Billedbladet. Foto: A. E Andersen
Lirekassemand Georg Nielsen arbejde som 27 årig på en metalvarefabrik. En dag fik han svovlsyre i øjnene og blev næsten blind. Siden levede han i årtier af at spille lirekasse. Han ynglingsmelodier var Under Italiens Himmel og Tosellis Serenade.
Lirekassemand Georg Nielsen arbejde som 27 årig på en metalvarefabrik. En dag fik han svovlsyre i øjnene og blev næsten blind. Siden levede han i årtier af at spille lirekasse. Han ynglingsmelodier var Under Italiens Himmel og Tosellis Serenade. Foto: A. E. Andersen
Henry Andersen, født i 1890, startede med at spille på lirekasse, da han var helt ung. I 1949 var han som 59-årig Københavns yngste lirekassemand. Henry Andersen havde epilepsi og kunne ikke tåle hårdt fysisk arbejde. Lirekassespillet gav ikke til brødet, men suppleret med sin kones pension, klarede de to dagen og vejen. Henry Andresen boede i Wesselsgade og spillede mest på Nørrebro og Vesterbro. Hver dag klokken 13 holdt han frokostpause. Da var der alligevel middagskoncert i radioen. Lirekassen tog han med op i stuen. Henry Andersens ynglingsmelodier var Liljekonvallens Farvel og Mor Danmark. På billedet spiller han i Korsgade.
Henry Andersen, født i 1890, startede med at spille på lirekasse, da han var helt ung. I 1949 var han som 59-årig Københavns yngste lirekassemand. Henry Andersen havde epilepsi og kunne ikke tåle hårdt fysisk arbejde. Lirekassespillet gav ikke til brødet, men suppleret med sin kones pension, klarede de to dagen og vejen. Henry Andresen boede i Wesselsgade og spillede mest på Nørrebro og Vesterbro. Hver dag klokken 13 holdt han frokostpause. Da var der alligevel middagskoncert i radioen. Lirekassen tog han med op i stuen. Henry Andersens ynglingsmelodier var Liljekonvallens Farvel og Mor Danmark. På billedet spiller han i Korsgade. Foto: A. E Andersen
Henry Andersen, født i 1890, startede med at spille på lirekasse, da han var helt ung. I 1949 var han som 59-årig Københavns yngste lirekassemand. Henry Andersen havde epilepsi og kunne ikke tåle hårdt fysisk arbejde. Lirekassespillet gav ikke til brødet, men suppleret med sin kones pension, klarede de to dagen og vejen. Henry Andresen boede i Wesselsgade og spillede mest på Nørrebro og Vesterbro. Hver dag klokken 13 holdt han frokostpause. Da var der alligevel middagskoncert i radioen. Lirekassen tog han med op i stuen. Henry Andersens ynglingsmelodier var Liljekonvallens Farvel og Mor Danmark.
Henry Andersen, født i 1890, startede med at spille på lirekasse, da han var helt ung. I 1949 var han som 59-årig Københavns yngste lirekassemand. Henry Andersen havde epilepsi og kunne ikke tåle hårdt fysisk arbejde. Lirekassespillet gav ikke til brødet, men suppleret med sin kones pension, klarede de to dagen og vejen. Henry Andresen boede i Wesselsgade og spillede mest på Nørrebro og Vesterbro. Hver dag klokken 13 holdt han frokostpause. Da var der alligevel middagskoncert i radioen. Lirekassen tog han med op i stuen. Henry Andersens ynglingsmelodier var Liljekonvallens Farvel og Mor Danmark. Foto: A. E Andersen
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København.
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København. Foto: A. E. Andersen
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København.
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København. Foto: Thy-Christensen
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København. Foto: Thy-Christensen
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København.
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København. Foto: Thy-Christensen
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København.
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København. Foto: Thy-Christensen
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København.
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København. Foto: Thy-Christensen
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København.
Lirekassekone Jensmine Rothgarn arvede lirekassekevillingen efter sin mand, der døde i 1932. Hun var en af to lirekassekoner i København. A. E. Andersen
Theodor Larsen mistede som ung begge ben og havde lirekassen monteret på sin rullestol. Han startede som lirekassemand i 1908. I 1943 optrådte han i Billedbladet sammen med sin assistent, Amadius Jensen, der suplerede lirekassemusikken med sang. Amadius Jensens karriere som lirekasseassistent, startede, dan han var fire år gammel.
Theodor Larsen mistede som ung begge ben og havde lirekassen monteret på sin rullestol. Han startede som lirekassemand i 1908. I 1943 optrådte han i Billedbladet sammen med sin assistent, Amadius Jensen, der suplerede lirekassemusikken med sang. Amadius Jensens karriere som lirekasseassistent, startede, dan han var fire år gammel. Foto: Thy-Christensen.
Lirekassemand i København først i 1900´tallet
Lirekassemand i København først i 1900´tallet
Lirekassemand ved fabrik på Frederiksberg
Lirekassemand ved fabrik på Frederiksberg
Lirekassemand Oslo Plads i København
Lirekassemand Oslo Plads i København

Copyright: Positivspilleren 2020

Søg

Søg …

Julemarkeder

Lirekassemand, Positivspilleren underholder i Den Fynske Landsby.

Positivspilleren er statist i årets brag af den flotte og spændende tv-julekalender, Julehjertets Hemmelighed. De første to weekender i december viser landsbyen filmkulisserne frem, mens Positispilleren fornøjer gæsterne med gammeldags julemusik.

Historisk lirekasse

Bacigalupo

Historiske events

Lirekassemanden Positivspilleren optræder til historiske og eventyrlige events som gentleman eller pirat

Gentleman eller pirat? Positivspilleren har det rette udstyr og den rette musik til events med fokus på historie og eventyr.

Sidste Nyt

  • Glade Jul
  • Julemarkeder
  • Historisk Bacigalupo lirekasse

Kirkekoncert

https://youtu.be/cX0xp2WRiuk

Valselirekasse

Petersen og Steenstrup, en gammel historisk lirekasse er hentet hjem til Danmark

Et stykke kulturarv fra 1885 er hentet hjem til Danmark

Bogudgivelse

Bogen om lirekassen, lirekassemænd og lirekassemusik. Den forunderlige Lirekasse.

TV-Korup

https://youtu.be/jLCj9Sw3pQk

TV2-Fyn

https://youtu.be/hxInuE5XNOw

Lirekassen

**************
Endskjøndt Alverden spotter
dens skarpe brudte Klang,
den simple Lirekasse
jeg vie dog en Sang.
 
Saa smukt i Salen klinger
det prægtige Klaver,
men Gadens Lirekasse
mig rører næsten mer.
 
Til den, som sidder bøiet
af Livets tunge Vægt
den bringer dog en Tone
af ædelbaaren Slægt.
 
Til den, som dybt i Mørket
ei Lykkens Solglands saae,
den sender dog en Straale
ind i den dunkle Vraa.
 
Ved Læsten lytter Svenden
og glemmer Sorg og Nød
og Dagens tunge Arbeid
for — knap det tørre Brod.
 
Den unge, blege Kone
har standset med at sye,
hun nynner Melodien
og stræber saa paany.
 
Og Rollingerne juble,
hver eneste og en,
og hoppe overgivent
omkring paa bare Ben.
 
Lad Væggen være sprukken
og Skjebnen streng og sær,
Musikken kaster over
det Alt et venligt Skjær.
 
Er Tonerne lidt haarde,
det siger ikke stort —
de have deres Gjerning
i Livskoncerten gjort!

Kristian Arentzen, 1862

Orgelbau Stüber

https://www.youtube.com/watch?v=WxwmtrAV0MY&fbclid=IwAR1VqfuRywsXAQlnXXZHrghifw0DXaBQwmMg0i020sFSgZ5ZEFtQzYojcfw

Presse og pr

  Lirekassemanden, Positivspilleren.

© Positivspilleren