Minderne har jeg dog lov at have – dem kan du aldrig, nej aldrig tage…
På plejehjemmet kan en trist hverdag brydes med lirekassespil og melodier fra en svunden fortid, der bringer lyse minder frem.
Positivspilleren spiller gerne ved arrangementer på plejehjem. Her er det fortrinsvis de gamle, danske melodier, der står på repertoiret. Revyviser, filmmusik og slagere fra første og anden halvdel af 1900-tallet. Med eller uden sang. Selvfølgelig er der tid til en kop kaffe og en snak om lirekassemændene, som mange ældre endnu husker fra barndommens gade.