Positivspilleren
  • Lej en lirekassemand
    • Lej en lirekassemand
    • Historiske events
    • Lirekassemusik på plejehjemmet
    • Lirekassemusik til julemarked
    • Morgenmusik på lirekasse
    • Bryllup på rådhuset
    • Syng til lirekassemusik
    • Musikalsk foredrag
      • Musikken i 1800-tallet
      • Fra fotograf til lirekassemand
      • Klassisk musik på lirekasse
      • Historien om lirekassen
  • Lirekasse
    • Hvad er en lirekasse og en lirekassemand?
    • Lirekassen historisk set
    • Lirekassen i Norden
    • Lirekassemændenes historie
    • Københavnske lirekassemænd og koner
    • Rottekongen Cibrino
    • Djurgårds-Kalle og Emma
    • Orgel Palm: tysk husar og lirekassemand
    • Borgmester eliminerede lirekassemænd
    • Historiske lirekasser fra Danmark
    • Myter og fakta
  • Lirekassemusik
    • Klassisk lirekassemusik
    • Dansk lirekassemusik
    • Fransk lirekassemusik
    • Tysk lirekassemusik
    • Hollandsk lirekassemusik
    • Mexicansk lirekassemusik
    • Chilensk lirekassemusik
    • Engelsk lirekassemusik
    • Italiensk lirekassemusik
  • Positivspilleren
    • Positivspilleren
    • Positivspillerens lirekasser
  • Kontakt

Hvad er en lirekasse og en lirekassemand?

Hvad er en lirekasse og en lirekassemand.

Lirekassemanden underholder børnene i landsbyen.

Hvad er en lirekasse?

En lirekassemand er en person, der spiller på et akustisk, mekanisk instrument der i folkemunde kaldes en lirekasse.Lirekassen er som instrument et orgel. Nøjagtig som et kirkeorgel fungerer lirekassen ved hjælp af luft, der blæses fra et en blæsebælg / et luftmagasin, gennem slanger ud til en række orgelpiber der former lyden.

Antallet af piber variere. En del af piberne er melodipiber, andre drone og baspiber.

Hvad er en tungelirekasse?

En anden slags lirekasse, som er brugt en del i f.eks Frankrig, er en tungelirekasse. Den fungerer også ved hjælp af en blæsebælg og luft, men her ender luften i rør, der indeholder metaltunger der former lyden. Præcis på samme måde som i en harmonika eller en mundharmonika.

Lirekassen har en spændende historie.

Hvordan virker en lirekasse?

En autentisk, mekanisk lirekasse er forsynet med et sving / et håndtag. Når lirekasse manden drejer svinget, trækker han blæsebælgen, der sidder i bunden af lirekassen. Melodien ligger enten på en valse, hvor påståede stifter har forbindelse til en række tangenter, der åbner for luften til de forskellige piber – eller på en papirrulle på omkring 30 meter, hvor huller i papiret, i forbindelse med en ventilbar, lukker luft ud til piberne. Ved begge systemer trækker lirekassemanden melodien fremad, samtidig med, at han trækker blæsebælgen. Her er altså en direkte kontakt til musikken og lirekassemanden har en altafgørende indflydelse på, tempo, pauser og tilpasning.

At dreje en melodi rigtigt er ikke så enkelt, som nogen måske tror. Det kræver musikalitet, øvelse og at hjertet og sjælen er med.

Skal musikken lyde godt, kræver det selvfølgelig også et kvalitetsinstrument, en god komponist og ikke mindst en god musikarrangør. Hvilket er altafgørende for lirekassemandens musikpræsentation.

Elektromekaniske lirekasser

Foruden de oprindelige, mekaniske lirekasser finder der også elektromekaniske lirekasser, der indeholder en computer, der styrer en række magnetventiler. Computeren fodres med midifiler fra et SD-kort. Her trækker lirekassemanden blæsebælgen, og lirekassen er stadig et akustiske instrument, men lirekassemanden og svinget har ingen indflydelse på afviklingen af musikken. Disse lirekasser blev opfundet i computerens barndom 1980’erne. Nogle af lirekasserne har påmonteret andre elektroniske, selvspillende instrumenter som klokkespil og tromme. Underholdningsværdien kan være stor, ligesom alle de elektromekaniske instrumenter kan spille sammen i et spektakulært orkester, ved hjælp af en trådløs midi-sender.

Hvad er en lirekassemand?

Nu om dage dyrkes lirekassemusikken som kulturarv, kunst og underholdning. I gamle dage blev der spillet af nød. Sammen med skærsliberne, var positivspil et af samfundets laveste erhverv. Men det var et anerkendt erhverv. Dengang blev lirekassen kaldt et positiv, et ord der kommer af ordet portativ der på latin betyder et lille transportabelt orgel. Af samme grund blev lirekassemændene betegnet positivspillere.

At spille lirekasse var et erhverv forbeholdt handicappede og ingen andre. Fra første halvdel af 1800-tallet og i over 100 år fungerede lirekassen som en samfundsmæssig social foranstaltning. I en tid uden invalidepension, så myndighederne en fordel i, at låne eller udleje en lirekasse til krigsveteraner eller andre handicappede. På den måde kunne de invalide forsørge sig selv og i mange tilfælde en stor familie. Der er flere eksempler på, at en lirekassemand har forsørget en kone og 15 børn.

I 1933 blev invalidepensionen indført og Socialdemokratiet fik spændt et sikkerhedsnet ud under samfundets svageste. Med det, og opfindelser som grammofon, radio og tv, forsvandt de sidste oprindelige lirekassemænd midt i 1900-tallet.

I dag er lirekassemændene mennesker, der med ånd og sjæl dyrker lirekassespil som hobby, enkelte som bierhverv. I Norden er de samlet i foreningen Nordiske Lirekassevenner.

Hvad koster en lirekasse?

En ofte stillet spørgsmål er, hvad koster en lirekasse? Det er som med biler, der dyre luksusbiler og der er billige brugte skrotbiler. Lirekassen har aldrig været et billigt instrument. De gode lirekasser er fremstillet af meget dygtige orgelbyggere. Der er brugt de bedste materialer, ofte eg og nøddetræ. Mange lirekasser er forsynet med intarsia, alt er håndlavet, og det har taget tid. Den kan nemt tage fra fem måneder til et år at bygge en lirekasse. De billigste nye lirekasse koster fra omkring 60 000 kr. En stor koncertlirekasse eller et hollandsk gadeorgel kan koste flere hundrede tusinde. Dertil skal lægges musikken, der nemt løber op i mange tusinde kroner. En rulle musik med tre melodier i en rimelig kvalitet koster over 1000 kr. Hverken lirekasser eller musikruller kan i øvrigt købes i Danmark.

 

 

Søg

Søg …
Positivspiller, Nils Svalebøg

Ave Verum Corpus

https://positivspilleren.dk/wp-content/uploads/2025/05/Ave-Verum-Corpus.mp3

Musette Indifference

Blue eyes crying

https://youtu.be/CAe2_pWn90k

Glem dine sorger

https://youtu.be/3hY3uJ_PVp4?si=jhLid_2megikz-4F

Sommervals

https://youtu.be/mcW1Jp-GodU

Lirekassens Minder

https://youtu.be/BGLJfwa9iGc?si=g4CAGHyqRcO02R6h
Lirekasse Positivspileren

Sidste Nyt

  • Lirekassen gav inspiration til mekanisk væv
  • Lirekassemusik på julemarkeder
  • Positivspillerens musik på museum

Glenn Miller Medley

https://positivspilleren.dk/wp-content/uploads/2024/08/GlennMiller.mp3

Københavns Jernbane Damp Galop

https://positivspilleren.dk/wp-content/uploads/2024/02/Koebenhavns-Jernbane-Galop.mp3

Toselli Serenade

https://youtu.be/uM9s8NPp7vU

Du kom med alt

Adagio, Mozart

https://youtu.be/zhJv0VBIoTM

You raise me up

https://youtu.be/DzCuB0eTHsY

Czardas i Nyborg Kirke

https://youtu.be/g5kE071msPk

Historisk lirekasse

Bacigalupo

Kirkekoncert

https://youtu.be/cX0xp2WRiuk

Bogudgivelse

Bogen om lirekassen, lirekassemænd og lirekassemusik. Den forunderlige Lirekasse.

Lirekassen

**************
Endskjøndt Alverden spotter
dens skarpe brudte Klang,
den simple Lirekasse
jeg vie dog en Sang.
 
Saa smukt i Salen klinger
det prægtige Klaver,
men Gadens Lirekasse
mig rører næsten mer.
 
Til den, som sidder bøiet
af Livets tunge Vægt
den bringer dog en Tone
af ædelbaaren Slægt.
 
Til den, som dybt i Mørket
ei Lykkens Solglands saae,
den sender dog en Straale
ind i den dunkle Vraa.
 
Ved Læsten lytter Svenden
og glemmer Sorg og Nød
og Dagens tunge Arbeid
for — knap det tørre Brod.
 
Den unge, blege Kone
har standset med at sye,
hun nynner Melodien
og stræber saa paany.
 
Og Rollingerne juble,
hver eneste og en,
og hoppe overgivent
omkring paa bare Ben.
 
Lad Væggen være sprukken
og Skjebnen streng og sær,
Musikken kaster over
det Alt et venligt Skjær.
 
Er Tonerne lidt haarde,
det siger ikke stort —
de have deres Gjerning
i Livskoncerten gjort!

Kristian Arentzen, 1862

Presse og pr

Lirekassemand og Positivspiller  

© Positivspilleren