Positivspilleren og Rulle Marie
Dronningens fortjenstmedalje lå lige om hjørnet og et velfortjent otium var i sigte. Så fik jeg sparket. Kunne ikke bruges længere. Var for gammel og for dyr i drift. – Her starter historien om Positivspilleren.
Hvad stiller man op når festen slutter, og man fyres på sin 60 års fødselsdag efter 37 år som loyal medarbejder og fotograf på en af Danmarks største aviser?
En tosset ide
En dag dukkede tanken op: Der er dog et erhverv, der historisk set altid har stået åbent, for uarbejdsdygtige. – Lirekassemand.
Interessen og ideen var undfanget. Blade, bøger og internettet blev gennempløjet.
Lirekassen og lirekassemændene viste sig at være et fantastisk stykke historie. Et stykke kulturhistorie, der ikke kun handler om det forunderlige instrument og musikken, men i høj grad om social- og samfundshistorie.
Jeg meldte mig ind i lirekassemændenes forening, Nordiske Lirekassevenner. Og jagten på en lirekasse gik ind i Danmark og i Tyskland.
Det endte med, at jeg bestilte en nybygget lirekasse hos den sidste lirekassebygger i Berlin.
Positivspilleren og Rullemarie
Jeg kalder kassen for “RulleMarie“, for den er bygget efter den gamle oprindelige orgelbygnings- og spilleteknik. Det vil sige musikken opstår, når perforerede papirruller kører gennem lirekassen og får ventilerne til at åbne og lukke, så en blæsebælg kan sende luft til piberne. Naturlig og uden elektronik er orgelbaumeister, Axel Stübers, motto.
I gamle dage – op til midten af 1900-tallet, da lirekassespil blev betragtet som et erhverv, bar lirekassen i Danmark et langt mere poetisk navn “positiv” og lirekassemanden hed oprindelig en “positivspiller.
Derfor triller Positivspilleren og Rulle Marie nu ud ad ukendte stier.
Du kan læse mere om Positivspilleren, Nils Svalebøg, her.
