Lirekassemusik til julemarked en del af en eventyrlig oplevelse
Et kapitel for sig selv er tiden op til jul. Forventningens glæde, stemningsfyldte julemarkeder med lys, duft af nybagte æbleskiver og ristede mandler. – Årets travleste tid for julemænd og lirekassemænd der spiller lirekassemusik til julemarked.
Lirekassemusikken skaber glæde, lydbilledet og den visuelle oplevelse af lirekasse og lirekassemand, giver julemarkedet en ekstra dimension. Minder og forventninger vækkes af de bløde toner fra gamle og nye julemelodier, der strømmer ud gennem lirekassens piber.
Positivspillerens julemusik er arrangeret specielt til lirekassen af danske, tyske og hollandske musikere. Repertoiret består af de gode, gamle danske melodier, men også af klassisk, kendt og moderne julemusik.
Tænker du på Positivspillerens lirekassemusik til julemarkedet, så kontakt gerne Positivspilleren, ShowBizz Danmark eller Musiker Børsen for tilgængelighed og pris.