Hvad er en lirekasse?
En lirekasse eller et positiv er i bund og grund et bærbart mekanisk orgel. Når lirekassemanden / positivspilleren drejer på et håndtag, driver han en blæsebælg, lirekassens lunge, der leverer luft til orglets piber. I lirekassernes mekka, Tyskland, kaldes lirekassen af god grund for et drejeorgel.
Melodien blev i starten af lirekassens historie frembragt ved hjælp af en stiftvalse, der sørgede for at lukke luft ind til de rigtige piber. I 1842 erstattedes valsen af en perforeret papirsrulle, der trækkes gennem orglet og hvis huller lader luften passere ud til de rigtige piber.
Papirrullen og ventilerne er lirekassens bankende hjerte. Det er her musikken pumpes ud til piberne og lirekassen får sjæl.
Både valselirekasserne og rullelirekasserne havde dog den begrænsning, at de kun kunne spille få melodier ad gangen. Selv om det var noget af en landvinding, at papirrullerne hurtigt kunne skiftes.
Siden sidst i 1900-tallet er en del lirekasser blevet forsynet med elektronik, computerstyring og melodier, der ligger som filer i en hukommelse. Det betyder, at der på den slags halvautomatiske lirekasser med mikrobokse eller SD-kort snildt kan være 1000 melodier. Desuden er det i dag muligt at sende midifiler fra for eksempel en iPhone direkte til en lirekasse forsynet med midistyring og elektroventiler. Det giver uendelige muligheder med hensyn til musikudvalget.
Mange af de små gadelirekasser har enten 20, 26 eller 31 toner, der kan være suppleret med en række andre piber, der danner registre. Tonerne kan variere i form af efterligninger af panfløjte, violin, tværfløjte eller trompet. Nutidens største og mest avancerede lirekasser, hvor der kan skiftes mellem flere forskellige registre og og hvor en 31 toners lirekasse godt kan rumme 124 piber, kaldes koncertlirekasser.
Instrumenternes konge
Lirekassens store alsidighed har gennem tiden gjort lirekassemusikken populær. Nok blev lirekassemusiken, der jo nåede ud til folket, kaldt “de fattiges musik”. Men orgelmusikken der kan lyde som et helt orkester, betød også at lirekassen var elsket af selv store komponister. Wolfgang Amadeus Mozart kaldte orglet for “Instrumenternes Konge”.
Lirekassen har af samme grund været brugt og værdsat i både kirker, på værtshuse og markeder rundt om i verden. Så anerkendt et instrument var lirekassen, at datidens mest berømte komponister skrev musikstykker specielt beregnet til det mekaniske gadeorgel.
Den klassiske lirekassemusik er genopdaget i Tyskland, hvor der arrangeres kirkekoncerter med klassisk musik spillet på lirekasse.
I Europa er lirekassen i dag et stykke levende kulturarv, der uden statstilskud holdes i live og forvaltes af en samling ildsjæle.
