Positivspilleren
  • Lej en lirekassemand
    • Lej en lirekassemand
    • Historiske events
    • Lirekassemusik på plejehjemmet
    • Lirekassemusik til julemarked
    • Morgenmusik på lirekasse
    • Bryllup på rådhuset
    • Syng til lirekassemusik
    • Musikalsk foredrag
      • Musikken i 1800-tallet
      • Fra fotograf til lirekassemand
      • Klassisk musik på lirekasse
      • Historien om lirekassen
  • Lirekasse
    • Hvad er en lirekasse og en lirekassemand?
    • Lirekassen historisk set
    • Lirekassen i Norden
    • Lirekassemændenes historie
    • Københavnske lirekassemænd og koner
    • Rottekongen Cibrino
    • Djurgårds-Kalle og Emma
    • Orgel Palm: tysk husar og lirekassemand
    • Borgmester eliminerede lirekassemænd
    • Historiske lirekasser fra Danmark
    • Myter og fakta
  • Lirekassemusik
    • Klassisk lirekassemusik
    • Dansk lirekassemusik
    • Fransk lirekassemusik
    • Tysk lirekassemusik
    • Hollandsk lirekassemusik
    • Mexicansk lirekassemusik
    • Chilensk lirekassemusik
    • Engelsk lirekassemusik
    • Italiensk lirekassemusik
  • Positivspilleren
    • Positivspilleren
    • Positivspillerens lirekasser
  • Kontakt

Lirekassen historisk set

Rødder tilbage fra jernalderen

Historisk set er lirekassen og lirekassemændene er et stykke spændende Danmarkshistorie, der i dag er blevet til en levende kulturarv.

I lirekassens storhedstid blev instrumentet kaldt for et positiv og lirekassemændene for positivspillere.

Orglet er et af verdens ældste musikinstrumenter

Lirekassen har rødder helt tilbage til det tredje århundrede før Kristi fødsel. Det er den periode vi i Danmark kalder førromersk jernalder.

På den tid opfandt grækeren, Ktesibios, fra byen Alexandria i Egypten, et pibeorgel, hydraulis, drevet af vand. Orglet fungerede på den måde, at vand fra en beholder eller et vandfald, trykkede luft ud til piberne.

I det andet århundrede efter Kristi fødsel blev teknikken afløst af en oppustet læderpose, som vi kender fra sækkepiben. Først i det sjette århundrede dukkede blæsebælgen op.

Lirekassen historisk set. Vandorglet hydraulus, der blev opfundet af grækeren Ktesibios, for over 2300 år siden, minder med lidt god vilje ganske meget om lirekassen.
Vandorglet, hydraulus, der blev opfundet af grækeren Ktesibios, for over 2300 år siden, minder med lidt god vilje ganske meget om lirekassen.

Portativet

Orglet var et populært musikinstrument op gennem tiden. Og i middelalderen blev der bygget store og prægtige orgler i mange kirker. 

Men orglerne fandtes også i små udgaver, der kunne transporteres. Disse orgler blev kaldt portativer efter det latinske ord portativ. Navnet forandrede sig siden til positiv, og under det navn var de små transportable orgler kendt i århundreder.

Det mekaniske orgel

Ideen til det mekaniske orgel opstod sandsynligvis engang i 1500-tallet. Jesuitterpræsten Athanasius Kircher bragte i 1650, i bogen, Musurgia Universalis, tegninger og beskrivelse af et mekanisk orgel, drevet af vand. Orglet skulle efter sigende stamme fra Rom og være bygget i 1598.

Lirekassen historisk set. Athanasius Kircher bragte i 1650, i bogen, Musurgia Universalis,tegninger og beskrivelse af et mekanisk orgel, drevet af vand.
Athanasius Kircher bragte i 1650, i bogen, Musurgia Universalis,tegninger og beskrivelse af et mekanisk orgel, drevet af vand.

Det mekaniske miniorgel, portativet, positivet – eller som det nu kaldes, lirekassen – blev efter alt at dømme opfundet af orgelbyggeren, italieneren Giovani Barbarie fra Modena sidst i 1600-tallet eller omkring år 1700. På fransk kaldes instrumentet da også, orgue de barbarie. 

Lirekassen historisk set. La Orgue de Barbarie, her båret af en lirekassekone i 1700-tallet.
La Orgue de Barbarie, her båret af en lirekassekone i 1700-tallet.

Princippet med et mekanisk instrument, der drives med et håndtag, var allerede kendt og brugt på det gamle strengeinstrument der kaldes en lyre. 

Melodien blev i starten af lirekassens historie frembragt ved hjælp af en stiftvalse, der sørgede for at lukke luft ind til de rigtige piber. 

Fra en gammel italiensk samling kendes en lirekasse fra sidst i 1600-tallet. Lirekassen har 24 piber og en stiftvalse, der kunne spille 12 forskellige melodier.

I Mirecourt i Vogesen i Tyskland byggede man først i første halvdel af 1700-tallet et såkaldt fugleorgel eller en serinette. Orglet var et miniatureorgel med oprejste piber af tin. Orglet blev hurtigt populært og udbredt.

De fattiges musik

Den første der satte positivet i produktion i Tyskland siges at være lirekassebyggeren, Johann Daniel Silbermann, der levede fra 1717 til 1766. I 1790 blev de første lirekasser bygget i Berlin, der er kendt som orgel og lirekassebyggernes Mekka. Der har været omkring 45 lirekassebyggere i byen – nu er der kun en tilbage.

Oprindelig blev lirekassen båret i en rem omkring halsen. Siden kom en etbenet støtte til og siden og sidst 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lirekassevognen.

Lirekassen blev brugt på gaden, til markeder, i cirkus, i kirken, i saloner, og kunne desuden spille op til dans. Lirekassen blev derfor op gennem 1700-tallet og i 1800-tallet et populært instrument i europæiske byer som Berlin, Paris og Rom, men instrumentet blev også snart kendt og brugt i London i England og i amerikanske storbyer som New York, Boston, Philadelphia og Chicago. Lirekassemusikken var de ”fattiges musik”.

Lirekassen er historisk set de fattiges musikalske underholdning.
Lirekassen var historisk set de fattiges musikalske underholdning.

Stiftvalser og musikruller

I starten fungerede lirekassen med stiftvalser, der kunne åbne og lukke for ventiler til orgelpiberne. Systemet er godt beskrevet af den tyske orgelbygger, Ignaz Bruder, der levede fra 1780-1845.

Valselirekasserne havde dog den begrænsning, at en valse kun kunne spille få melodier ad gangen. Desuden var valserne kostbare og tunge.

Lirekassen historisk set. Lincoln lirekasse anno 1808.
Lincoln lirekasse anno 1808

Det var noget af en landvinding, da franskmanden Claude Felix i 1842 fandt ud af, at erstatte stiftvalsesystemet med et papirrullesysten. En melodirulle med stansede huller, der bestemmer luftgangen til orgelpiberne. Systemet blev patenteret, men blev først rigtig udbredt i 1880érne, da firmaet Welte begyndte at producere lirekasser med musikken liggende på papirsruller. Noget, der dengang gav helt nye muligheder for at medbringe og spille flere forskellige melodier. Og for at få nyt musik på repetoriaret til en rimelig pris.

Selve lirekassen er ofte forsynet med 20, 26 eller 31 toner. Noderne til tonerne er stanset ud som huller i en papirrulle. Rullen er typisk 11 til 21 centimeter bred og omkring 30 meter lang. Papirrullen kan højst spille i 10-12 minutter, så skal den skiftes og rulles tilbage inden den igen kan bruges.

Lirekasse med melodierne liggende på udskiftelige papirruller. Systemet blev opfundet og patenteret i 1842 og afløste valselirekassen.
Lirekasse med melodierne liggende på udskiftelige papirruller. Systemet blev opfundet og patenteret i 1842 og afløste valselirekassen.

Den halvautomatiske lirekasse

Men i 1970érne skete der er revolution på området – den elektroniske udvikling. Tyske orgelbyggere begyndte, at installere hukommelsesbokse, mikrobokse, i lirekasserne. Her kunne musikken ligge som midi-filer. Og i 1980 lancerede den tyske orgelbygger Hofbauer den computerstyrede lirekasse. Lirekassens lyd blev ikke forandret, den var stadig autentisk. Men lirekassemanden leverede nu kun luft til orglets blæsebælg. I dag kan musikken ligge på SD-kort eller mobilen, hvilket giver moderne lirekassemænd uanede muligheder for at medbringe en stort udvalg af musik.

Et drejeorgel

Instrumentet har gennem tiden haft en del kæle – eller øgenavne. I Tyskland kaldes det et portativ, et drejeorgel eller en lirekasse, i England et valseorgel. Og i Amerika et gadeorgel. 

I Danmark kaldtes lirekassen til langt op i 1900-tallet et positiv. I københavn blev lirekassen også kaldt et gårdorgel. Øgenavnet lirekasse stammer fra instrumentet drejeliren, der var kendt og brug til langt op i 1700-tallet. Udøverne blev kaldt liremænd og lirendrejere.

Lirekassen var historisk set de fattiges musikalske underholdning.
Lirekassemand, London, anno 1872

Musikken

Lirekassen har en helt speciel lyd, der stadig er med til at sætte stemning og give oplevelser i byer som Paris, Amsterdam og Berlin.

I 1700- og 1800-tallet var det ofte det vi kender som klassisk musik eller salmer, der blev spillet på lirekasserne. Berømte 1700-tals komponister som Haydn, Handel, Mozart og Bach har alle komponeret musik specielt beregnet til orgel og lirekasse.

Mozart gik endog så vidt, at han kaldte orglet for ”instrumenternes konge”.

I Danmark var melodierne på lirekasserne ofte kirkesalmer og fædrelandssange, ballader og revyviser. Men også Hjalmar og Hulda, Jens Vejmand, Manden på Risten, Mor Danmark og Violer til Mor har været på repertoiret.

Lirekassemand i Vestergade i Skive omkring år 1900.
Lirekassemand i Vestergade i Skive omkring år 1900.

Lirendrejer

Nogen musikker er lirekassemanden ikke. I Danmark blev han tidligere kaldt en positivspiller, spøgefuldt og hånligt en, lirendrejer eller liremand. I de sidste 60-70 år er ordet lirekassemand det mest brugte.

I Danmark blev lirekassen anvendt af myndighederne som en social foranstaltning. For at hjælpe krigsinvalider og andre handicappede, der havde svært ved at forsørge sig ved almindeligt arbejde. På den måde kunne de tjene en skilling. Lirekasserne blev blandt andet bygget hos de danske orgelbyggere H. Petersen og Fehrenbach i København.

Lirekassens endeligt

Sidst i 1800-tallet nåede en mindre udgave af lirekassen, sammen med selvspillende pianoer og spilledåser, ind i de finere borgerlige stuer. Her underholdt den mekaniske musik med betegnelser som Ariston, Organette og Polyphon, husets beboere og gæster, indtil opfindelsen af grammofon og radio blev deres skæbne.

Endnu op gennem første halvdel af 1900-tallet, blev der dog drevet lirekassespil i Danmark. Der blev spillet på markeder og i gårde. Her holdt lirekassemændene dog pause mellem klokken 12 og 13. Så var der nemlig middagskoncert i radioen. – Den konkurrence var svær at hamle op med.

I 1943 var der 18 lirekassemænd tilbage i København. Seks år efter var tallet halveret. Kort tid efter var lirekassemusikken forsvundet fra bybilledet.

Carl Johan Sandbæk drejer gårdorglet i København
Carl Johan Sandbæk drejer gårdorglet i København

Søg

Søg …
Positivspiller, Nils Svalebøg

Ave Verum Corpus

https://positivspilleren.dk/wp-content/uploads/2025/05/Ave-Verum-Corpus.mp3

Musette Indifference

Blue eyes crying

https://youtu.be/CAe2_pWn90k

Glem dine sorger

https://youtu.be/3hY3uJ_PVp4?si=jhLid_2megikz-4F

Sommervals

https://youtu.be/mcW1Jp-GodU

Lirekassens Minder

https://youtu.be/BGLJfwa9iGc?si=g4CAGHyqRcO02R6h
Lirekasse Positivspileren

Sidste Nyt

  • Lirekassen gav inspiration til mekanisk væv
  • Lirekassemusik på julemarkeder
  • Positivspillerens musik på museum

Glenn Miller Medley

https://positivspilleren.dk/wp-content/uploads/2024/08/GlennMiller.mp3

Københavns Jernbane Damp Galop

https://positivspilleren.dk/wp-content/uploads/2024/02/Koebenhavns-Jernbane-Galop.mp3

Toselli Serenade

https://youtu.be/uM9s8NPp7vU

Du kom med alt

Adagio, Mozart

https://youtu.be/zhJv0VBIoTM

You raise me up

https://youtu.be/DzCuB0eTHsY

Czardas i Nyborg Kirke

https://youtu.be/g5kE071msPk

Historisk lirekasse

Bacigalupo

Kirkekoncert

https://youtu.be/cX0xp2WRiuk

Bogudgivelse

Bogen om lirekassen, lirekassemænd og lirekassemusik. Den forunderlige Lirekasse.

Lirekassen

**************
Endskjøndt Alverden spotter
dens skarpe brudte Klang,
den simple Lirekasse
jeg vie dog en Sang.
 
Saa smukt i Salen klinger
det prægtige Klaver,
men Gadens Lirekasse
mig rører næsten mer.
 
Til den, som sidder bøiet
af Livets tunge Vægt
den bringer dog en Tone
af ædelbaaren Slægt.
 
Til den, som dybt i Mørket
ei Lykkens Solglands saae,
den sender dog en Straale
ind i den dunkle Vraa.
 
Ved Læsten lytter Svenden
og glemmer Sorg og Nød
og Dagens tunge Arbeid
for — knap det tørre Brod.
 
Den unge, blege Kone
har standset med at sye,
hun nynner Melodien
og stræber saa paany.
 
Og Rollingerne juble,
hver eneste og en,
og hoppe overgivent
omkring paa bare Ben.
 
Lad Væggen være sprukken
og Skjebnen streng og sær,
Musikken kaster over
det Alt et venligt Skjær.
 
Er Tonerne lidt haarde,
det siger ikke stort —
de have deres Gjerning
i Livskoncerten gjort!

Kristian Arentzen, 1862

Presse og pr

Lirekassemand og Positivspiller  

© Positivspilleren