Også på den anden side af kanalen, i England, Irland og Skotland har lirekassen og engelsk lirekassemusik været udbredt. Her finder vi både rejsende sigøjnere med aber og noble gentlemen med høj hat blandt udøverne.
En af de engelske lirekassemænd er atypisk og gemmer på en spændende historie, der sidst i 1800-tallet vakte opsigt både i England og i USA.
Historien om Den Ædle Lirekassemand er gravet frem og stykket sammen af historiske avisartikler, domfældelse og nekrolog.
The Nobleman Organ Grinder
I 1873 rejser en lirekassemand, navngivet af den engelske presse, Den Ædle Lirekassemand, som følge af et væddemål rundt i alle dele af England. Det hedder sig, at han vil bevise, at han i tre år kan leve af indtægterne fra lirekassespil alene.
Den Ædle Lirekassemands sande identitet er ukendt. Han ønsker ikke at oplyse sit navn, men det hævdes, at der er tale om en adelsmand.
År senere dukker Den Ædle Lirekassemand op i London. Her bliver han kendt og agtet, tjener godt på lirekassespillet og er ikke bange for at hjælpe andre mennesker og bidrage ved sociale arrangementer.
En adelig lirekassemand
Han hævder nu, at han er adelsmand og arving til godset Hinton St. George i Sommerset. Ved lirekassen er opsat et skilt med teksten: – Jeg er greve Hinton, den ældste søn af jarl Poulett. Jeg spiller lirekasse for at opretholde livet, da min far har nægtet at hjælpe mig og kendes ved mig.
Den Ædle Lirekassemand sælger samtidig et lille hefte, hvor han beretter historien om sit liv.
Den Ædle Lirekasssemand fortæller om, hvordan hans mor har giftet sig med hans fader, William Henry Poulett, ved et tilfælde. Faderen, der var løjtnant, havde i en brandert væddet 500 pund med en af sine venner om, at han ville gifte sig med den første kvinde han mødte.
De to venner gik ud på gaden, hvor de traf frøken Elizabeth Lavinia Newman, der straks fik ægteskabstilbuddet – og sagde ja.
Brylluppet fandt sted i juni 1849. Seks måneder efter, den 15 december, fødte Elizabeth Lavinia Newman en søn der blev navngivet William Turnour Thomas Poulett.
Den unge, homoseksuelle ægtemand, William Henry Poulett, fik imidlertid kolde fødder. Han forlod sin hustru og barnet og rejste til Indien som soldat. Her kæmpede han mod Afghanerne.
I 1864 dør en fætter til William Henry Poulett, jarl Poulett den 5. Det betyder at William Henry Poulett uventet arvet godset Hinton St. George med 29 000 hektar jord. Samtidig får han titlen jarl Poulett den 6.
Den Ædle Lirekassemands mor og ægtemanden, jarl, William Henry Poulett bor hver for sig. (Af årsager, som Den Ædle Lirekassemand ikke vil nævne). Moderen dør i 1871. Seks uger efter gifter jarl Poulett sig igen. Og i 1883 gifter han sig for tredje gang – og konen, Rosa, får et barn, William John Lydston Poulett.
Den Ædle Lirekassemand går i sin barndom i skole i Church House, i Surrey. Senere bliver han grebet af cirkus og gøgl. Han gifter sig med balletpigen frøken Lydia Anne Sheppey, bliver klovn i Surrey-teatret og starter siden sit eget teaterselskab Lord Hinton Burlesque og Comedy Company.
Lirekassen en god forretning
Succesen udebliver dog, indtil han i 1871, for lånte midler, får bygget en lirekasse med fem valser og 50 melodier og starter som lirekassemand. Instrumentet er dyrt men godt. Den Ædle Lirekassemand rejser en tid rundt i England med en lille trup af gøglere, der synger og danser til lirekassemusikken, mens lirekassemandens kone, Lydia Anne Sheppey, samler penge ind fra de begejstrede tilskuere.
Jarl Poulett er imidlertid ikke glad for ”sønnens” klovnerier, lirekassespil og den medieomtale det afføder. Han holder sig gerne væk fra London, for han ved at ”sønnen”, hvis han tager til byen, vil dukke op under vinduet med lirekassen og skiltet med teksten: – Jeg er greve Hinton, den ældste søn af jarl Poulett. Jeg spiller lirekasse for at opretholde livet, da min far har nægtet at hjælpe mig og kendes ved mig.
I 1899 dør jarl Pouletts. Advokaterne står i kø for at hjælpe Den Ædle Lirekassemand, der gør krav på Hinton St. George i Sommerset. Hinton St. George var en af Englands fineste ejendomme og indeholdt betydelige kunstskatte af Van Dyck, Murillo, Corregio, Rubens og Rembrandt.
Men jarlen, William Henry Poulett, der ikke var interesseret i at lirekasse-sønnen skulle arve, havde før sin død erklæret, at skønt Den Ædle Lirekassemand var søn af hans første kone, var han ikke far til barnet. Jarl William Henry Poulett kaldte Den Ædle Lirekassemand for en bedrager.
Thi kendes for ret
En spektakulær retssag går i gang. Mediernes øjne hviler på historien om lirekassemanden, der gør krav titel af jarl og på nogle af Englands fineste besiddelser.
Mange støtter Den Ædle Lirekassemands retssag økonomisk, blandt andet hertuginden af Cleveland.
Den Ædle Lirekassemand, William Turnour Thomas Poulett, får sin sag for.
Pressen graver gamle historier fra ungdommen frem. Beskyldningerne mod Den Ædle Lirekassemand er mange. Han er en cirkusklovn, der under et ophold i USA har været arresteret i Louisville, for bedrageri på Latonia-racerbanen.
Han har tilbragt seks måneder i et militærfængsel for desertering fra sit regiment i Indien, efter at have svindlet købmænd i Calcutta.
Han har været låst inde i Port Said efter at have truet en croupier i et spillehus på livet.
Siden skulle han være flygtet til England, hvor han har siddet ni måneder i fængsel for at bedrage juvelerer, våbensmede og andre.
– Desuden spillede han også engelsk lirekassespil for småpenge. Værre kunne det næppe blive?
Jo måske? For den ædle lirekassemand talte tilmed de fattiges sag og lovede, at når han fik indflydelse, ville han tænke på de fattige. Han sagde blandt andet:
– Som en af tusinde eller flere lirekassemænd i London, vil jeg sige, at et rigtigt hus for fattige var vigtigere lige nu end mangedoblingen af krigsskibe…
Den 15 februar 1902 fastslår højesteretsdommer baron, Alverston, at Den Ædle Lirekassemand ikke skal arve sin “far”, men at Godset Hinton St. George skal tilfalde “faderens” søn af tredje ægteskab, William John Lydston Poulett.
Selv om Den Ædle Lirekassemand kan fremvise en dåbsattest, hvor faderen er angivet som jarl William Henry Poulett taber han sagen.
Året efter kæmper Den Ædle Lirekassemand for sin adelige titel. Dommen falder den 27 juli 1903. The House of Lords anser ikke, at Den Ædle Lirekassemand har ført bevis for sin adelige ret.
På museum
Den Ædle Lirekassemand får aldrig gods eller titel af jarl. Fem år efter, i 1908, dør hans kone, og året efter dør han selv – syg og fattig på fattighuset i Holborn.
Den Ædle Lirekassemands gamle værtinde fru. Breech, får ordnet begravelsen og Den Ædle Lirekassemand begraves på Finchley i Middlesex.
Den Ædle Lirekassemands berømte lirekasse sælger han, nogle år før sin død, til Madame Tussaud’s Voksmuseum for 125 pund. Museet får samtidig lavet en vellignende voksfigur af Den Ædle Lirekassemand. Her lever historien om lirekassemanden, der blev snydt for milionarven i mange år videre…
