Oprindelig lirekassemusik på autentiske, mekaniske lirekasser, på ægte historiske valselirekasser, på en elektronisk lirekasse og på en snydelirekasse.
Positivspillerens lirekasser spænder tidsmæssigt over tre århundrede. De formidler den oprindelige, tidstypiske klassiske og folkelige verdensmusik. Musik fra 1600 – 1900-tallet komponeret af kendte komponister som, Haydn, Händel, Bach, Pachelbel, Mozart, Russo og Schostakowitsch. Den senere, glade, folkelige klassiske musik – march, polka, vals og parisermusik indgår også i repertoiret. – Samt selvfølgelig den traditionelle danske lirekassemusik og folkemusik, der kan synges med på.
Harmonipan 31 fra Orgelbau Stüber i Berlin
Orgelbau Stüber har i 2020 bygget en Stüber 31 Harmonipan-lirkasse til Positivspilleren. Lirekassen er bygget af den sidste orgelbygger i Berlin, den legendariske Axel Stüber. Han er professionel orgelbygger, og har i 50 år bygget og restaureret kirkeorgler. Siden 1977 har han desuden bygget lirekasser under navnet, Orgelbau Stüber.
Harmonipanen er den sidst udviklede Stüber-lirekasse. Den har 31 toner, 16 drone-piber og 15 (pan) tværfløjtepiber. Lirekassen er resultatet af årtiers erfaring med det mekaniske musikinstrument, og er bygget efter det originale og oprindelige lydbillede. Axel Stüber vender her tilbage til rødderne. Til en tid, hvor lirekasserne eller positiverne, som de hed, spillede kirkemusik og klassisk musik komponeret af kendte komponister – specielt til de mekaniske orgler.
Axel Stüber har formået at bevare og videreføre den klassiske tradition og det traditionelle lirekassebyggeri. Her er ingen elektronik, batterier, midiboxe, midifiler, MP3 afspillere eller forbindelse til iphonen. Lirekassen er et rent mekanisk instrument. Musikken afvikles fra ruller af papir. Et system udviklet i 1842. Svinget trækker musikrullen og en blæsebælg, der giver luft til piberne.
Harmonipanen er en smuk, original berliner-lirekasse, bygget efter historisk forbillede. Lirekassen eller drejeorglet, som Axel Stüber mener er den rette betegnelse for instrumentet, er et fint stykke håndværk. Kassen er bygget af bæredygtige, naturmaterialer og dekoreret med den gamle håndværksmetode intarsia, De stolte traditioner og lirekassens rene og bløde toner er Axel Stübers kendemærke.
Maveorgel, 31 toner, Orgelbau Stüber
Et maveorgel er en lirekasse beregnet til at bære om skulderen og på maven. Der ligger en helt speciel idé ligger bag dette 31 toners Stüber maveorgel. Spillet med klassisk musik i en kirke er forskellen mellen maveorglet og et tangentspillet kirkeorgel næppe mærkbar. Den værdige, bløde lyd af 16 overdækkede træpiber og 15 synlige bambus panpiper fylder ørerne med vellyd selv i de mindre rum.
Positivspillerens maveorgel er en sjældenhed. Det er kun fremstillet i ni eksemplarer, og Positivspillerens maveorgel er det eneste 31 toners maveorgel i Danmark.
I øvrigt er maveorglet, som Orgelbau Stübers andre instrumenter, et rent mekanisk orgel. Det er et traditionel orgel, bygget i naturmaterialer efter 200 år gamle teknikker. Musikken ligger på en papirrulle. Den og blæsebælgen trækkes med et sving. Her er altså direkte kontakt og kontrol over musikafvikling, tempo og variation i tempoet.
Raffin 20/40 Z
Ruffin 20/40 Z lirekassen er et rent mekanisk, meloton tungeorgel bygget af den kendte, tyske orgelbygger, Josef Raffin, i Uberlingen et sted mellem 1988 og 1993.
Lirekassen er det eneste Raffin tunge-orgel i Danmark.
I modsætning til et pibeorgel formes lyden i et tungeorgel af metaltunger, der sættes i svingninger. På samme måde, som i en mundharpe eller i en harmonika.
Tungeinstrumentet er en gammel opfindelse. Instrumentet stammer fra Kina og kendes 3000 år før Kristi fødsel. I Shangdynastiet havde man et mundorgel med med rør af bambus monteret med metaltunger. Instrumentet blev kaldt sheng.
I Europa begyndte man i 1740 eksperimentere med tungeinstrumenter. I 1821 tog dn kun 16-årige tysker Christian Friedrich Ludwig Buschmannn patent på mundharmonikaen og i 1829 blev der taget patent på trækharmonikaen i Wien.
Fra 1800-tallet og 1900-tallet kendes tungeorgler også blandt lirekasserne. Men trods deres smukke klang er det dog pibeorglerne, der er de mest karakteristiske, traditionelle og eftertragtede instrumenter i lirekasseterminologien.
Tungeorglet har sin egen hyggelige lyd, der vækker minder om gamle dages stemningsfyldte harmonikaspil. Musikken er særlig egnet til det maritime liv, til de livlige, gamle folkelige mazurkaer og polkaer eller til romantisk fransk kærlighedsmusik.
Den lille Raffin-lirekasse, der er den eneste af sin slags i Danmark, vejer 15 kilo og er bygget, som en bærbar lirekasse. – Et maveorgel, der kan bæres i en sele om halsen. Lirekassen har dobbeltbælg. Den har 20 plus 20 toner, og lydstyrken kan justeres med med en klap.
Den dekorative og håndmalede lirekasse er autentisk og ren mekanisk. Musikken ligger på papirruller. Tonerne formes, når huller i papiret sørger for at ventilerne åbner for luften til tungerne.
Cibrinos legendariske lirekasse
Rottekongen og lirekassemanden, Cibrino, optrådte gennem tiden med flere forskellige lirekasser. Den sidste, største og dyreste var en halvautomatisk Hofbauer Harmonipan 37. Lirekassen blev anskaffet hos orgelbygger Hofbauer i Tyskland i 1987 for den fyrstelige pris af 120 000 kr. Dengang var den topmoderne og velspillende.
Et alsidigt repetorie
Med til lirekassen hørte 11 musikkassetter hver indeholdende 10 melodier. En del af dem var danske og specielt fremstillet til Cibrino. Desuden var der evergreens, marchmusik, fødselsdagsmusik, bryllupsmusik, men også klassisk musik fra Mozart, Bethoven og andre store komponister.
Lirekassen var et udstillingsvindue
Når Cibrino optrådte med lirekassen, blev den samtidig brugt til markedsføring. Den var overbroderet med skilte, avisudklip, samt en hjemmelavet tilladelse til lirekassespil. – Lirekasselåget tjente som bord og var fyldt med postkort og kassettebånd med rottekongen og hans musik.
Gik verden rundt i National Geographic
Cibrino og lirekassen blev ikke blot kendt over hele Danmark, men også internationalt, da National Geographic i 1999 bragte et foto af Cibrino og lirekassen med teksten: – I just yell, “Police!”, and they wriggle into Costume and go, says 78 year old Peter Cibrino of his trained rats, stars of a show he has taken on the road for 60 years.
Da Cibrino kom på plejehjem i 1997, solgte han lirekassen til gamle venner – et ægtepar, som havde kassen stående godt et par årtier, inden den i 2021 blev solgt til Positivspilleren. Lirekassen kunne på det tidspunkt ikke længere spille. Siden har Positivspilleren renoveret lirekassen. Med sine 46 fløjtepiber i metal, spiller den, specielt den klassiske fløjtemusik, som en drøm.
Cibrinos snydelirekasse
Cibrino-snydelirekassen har tilhørt Rottekongen Cibrino. Den er fuldautomatisk og spiller Cibrinos oprindelige lirekassemusik.
Musiken på lirekassen afspilles fra kassettebånd. At musikken kommer fra lirekassens piber er en illusion. Lirekassen er sindigt indrettet, med to højtalere, og således at den kun spiller, når svinget drejes. Musikken på kasettebåndet i snydelirekassen stammer fra Cibrinos egen Hofbauer lirekasse. Optagelserne blev lavet i 1987 i Cibrinos lejlighed, hvor Thomas Friberg drejede svinget på lirekassen. Thomas Friberg fotograferede også coverbilledet til udgivelsen af kassettebåndet.
Snydeirekassen er hjemmelavet og forsynet med Cibrinos varemærke, et skilt med danske flag og teksten, Cibrino, Danmark.
I 1992 foregik der en større fabrikation af Cibrino snydelirekasser i Cibrinos udhus i St. Binderup. Lirekassevognene blev lavet af en lokal cykelsmed. Ideen var, at udleje lirekasserne til festlige lejligheder. Prisen var 100 kr. pr. dag plus et depositum på 5000 kr.
Til Positivspillerens Cibrino-snydelirekasse hører både Cibrinos officielle indspilning og udgivelse – men også en del spændende julemusik.
Den danske lirekasse fra Tyskland
Der er efter sigende aldrig bygget rigtige lirekasser i Danmark. Men sidst i 1800-tallet og først i 1900-tallet solgte og udlejede Danmarks dengang største musikforretning H. Petersen, senere Petersen og Steenstrup, lirekasser med påskriften, H. Petersen Fabrik eller Import, Petersen og Steenstrup, København. Lirekasserne var importeret fra lirekasseproducenten Gebrüder Bruder i Waldkirch i Tyskland.
Der kendes i dag kun bevaret få af disse “danske” lirekasser, der er solgt og har spillet i Danmark. I 2021 dukkede en af dem op i Tyskland. Den var oprindelig havnet på Mekanisk Musik Museum i København hos Claes O. Friberg, men efter hans død i 1996 endte lirekassen i Belgien, hvor den endte på et privat lirekassemuseum hos Roos Weis. Herfra blev den blev solgt til Roland Wolf i Tyskland. Lirekassen er siden blevet restaureret af den kendte tyske orgelbygger, Axel Stüber i Berlin.
Lirekassen er forsynet med nummer 1-99. Det fortæller at lirekassen er bygget på Gebrüder Bruder omkring 1885. Lirekassen er forsynet med adressen St. Kirkestræde 1, København. Ud fra adressen, der først blev taget i brug omkring 1903 og ud fra at København ikke er skrevet med J, hvilket man ophørte med i 1906, må man formode, at den ældre 1800-tals lirekasse må være renoveret, importeret og forsynet med intarsia-påskriften i starten af 1900-tallet.
De fleste af melodierne på den gamle, historiske valselirekasse er danske og tæller: Der er noget i luften, Oppe på bjerget, Nu går våren gennem Nyhavn Glade Jul og Hvor er min kone? De yngste stammer fra første halvdel af 1900-tallet. Melodierne er sandsynligvis slået på valsen hos Petersen og Steenstrup eller hos frøken Elisabeth Fehrenbach, en tysk orgelbygger der med sin far, Adrian Fehrenbach, der også var orgelbygger, var havnet i København, reparerede lirekasser og slog nye melodier på valserne i første halvdel af 1900-tallet.
Familien Fehrenbach stammede i øvrigt fra området ved Waldkirch og Adrian og Elisabeth Fehrenbach havde netop arbejdet på Gebrüder Bruder, hvor Petersen og Steenstrup lirekassen altså er bygget.
G. Bacigalupo replika
Bacigalupo replika lirekassen er bygget Werner Baus og Martin Goeckel i 1986. Lirekassen er bygget som en kopi af den sidste Bacigalupo lirekasse der blev bygget. Dog spiller den ikke som forbilledet med valse, men med papirruller. Lirekassen har 26 toner og er bygget og stemt op, som en Bacigalupo-lirekasse fra først i 1900-tallet. Den lyder som en gammel lirekasse lød. Et lydbilledet der ligger meget langt fra nutidens moderne elektroniske lirekasser.
Der er bygget 16 eksemplarer af lirekassen, der er monteret på en gammeldags, dansk trehjulet vogn.
Lirekassen har spillet i Danmark hos forskellige lirekassefolk.
Cocchi, Bacigalupo og Graffigna
En vaskeægte, historisk, legendarisk Bacigalupo valselirekasse. Lirekassen er bygget omkring 1892 af Cocchi, Bacigalupo og Graffigna. Den øverste frontplade ser ud til at være tilføjet efter 1909, hvor Bacigalupo skiftede adresse til Schönhauser Allé 79. Lirekassen, der blev fundet hos en kendt, svensk tivoliejer, mellem enarmede tyveknægte, karruselheste og radiobiler, er brugt i Danmark, inden den på et tidspunkt er endt i Sverige.
På valsen er der plads til 8 melodier. Instrumentmager Dyhr fra København, har på et tidspunkt slået danske melodier på valsen, der foruden den klassiske lirekassemelodi fra 1863, tæller melodier som Mon du elsker mig stadig Klaus Jørgen, Det er så yndigt at følges ad og Brudevalsen.
Bacigalupo er en af de mest kendte og legendariske lirekasse- og orgelbyggere. Firmaet holdt til i Østberlin og blev drevet af den italienske familie Bacigalupo i perioden fra 1890 til 1976.
