Rottekongens søn og Den fortryllende harmonika
Gøgleren, lirekassemanden og Rottekongen Cibrino, med det borgerlige navn Carlo Peter Grønbæk Sørensen, gik bort i 2009. Han blev begravet på Rold Kirkegård. Efter begravelsen fik hans søn, Jan Grønbæk Sørensen, en ubændig lyst til at gå i faderens fodspor og blive gøgler.
Jan Grønbæk Sørensen var ramt af spastisk lammelse, der havde udviklet sig fra han var barn. Det betød at han var kørestolsbruger. Kræfterne og bevægelsesmulighederne var begrænsede. At spille lirekasse var udelukket, men med livsmod og vilje besluttede den 65-årige Jan Grønbæk Sørensen sig for, at springe ud som gøgler, spillemand og tryllekunstner.
Den franske kunstner Alex Balan, har lavet denne karikatur af Jan Grønbæk.
Barndommen på landevejen
Jan Grønbæk Sørensen blev født i Sydhavnen i København i 1948. Han fortæller i en efterladt erindring:
– Min far var rejsende gøgler. Da jeg var barn, havde han et lille cirkus – tilknyttet et omrejsende tivoli. Familien var gerne med, når han var ude på de store markedspladser.
I et interview til Hus Forbi i 2014 fortæller Jan Grønbæk Sørensen om sin barndom og om oplevelserne, når familien rejste rundt i landet:
– I min barndom, havde vi fast bopæl i Sydhavnen i København. Men hele sommeren var vi på farten med et omrejsende cirkus. Vi boede på en trailer fastgjort til en lastvogn, hvorpå der lå et selvbygget skur, som en af de andre teltholderes familie sov i. Min mor og min far sov på én sovebriks og min søster og jeg på en anden. Jeg kan huske, at der var skide koldt. Min barndom var naturligvis præget af alt det.
Som barn rejste Jan Grønbæk Sørensen med sin far Rottekongen Cibrino, sin søster og sin mor, rundt i landet med et cirkus.
– Min far ville gerne vise min søster og mig lidt frem. Min første optræden, og den har jeg fået fortalt, for da var jeg ikke andet end et par måneder gammel – var da min far havde et lille cirkus. Han fik entré for, at folk kom ind at se hans forestilling. Så fandt han på, at han kunne tjene lidt ekstra ved at tilbyde folk at komme om bagved og se, hvordan en gøglerfamilie så ud. Jeg var hængt op i en ble mellem to rafter, og så sad min mor indhyllet i et stort tørklæde og vuggede mig.
Ville starte cirkus som treårig
Da Jan Grønbæk Sørensen var tre år gammel, opdagede familien en dag, at han pludselig var forsvundet. Der blev sat en stor eftersøgning i gang. Det endte med, at Jan blev fundet, vandrende ud ad landevejen med et bur med en rotte i hånden. – Klar til at starte sit eget cirkus.
Allerede som treårig drog Jan Grønbæk Sørensen ud i verden med en rotte i et bur under armen.
Ramt af sygdom
På et tidspunkt valgte Jan Grønbæk Sørensens mor at blive hjemme, og tage sig af hjemmet og børnenes opvækst. Og da han var omkring 10 år gammel, blev forældrene skilt.
Som barn var Jan Grønbæk Sørensen kræfter svage, han havde gangsmerter, smerter i ryggen og blev mobbet.
Efter skolegangen kom han i lære som bager. Han forsøgte at klare sig igennem som bager, trods smerter i benene – men kræfterne manglede. Jan Grønbæk Sørensen måtte give op. Siden fik han en kontoruddannelse, en pædagoguddannelse og kørte på et tidspunkt taxa. I mange år beskæftigede Jan Grønbæk Sørensen sig med grafisk arbejde på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.
I 31 år boede han i Bramming, hvor han levede sammen med sin kone, den trofaste støtte, Beathe Lorenzen.
Formanden for foreningen Nordiske Lirekassevenner, Jørgen Rosland, hjalp Jan Grønbæk Sørensen med at købe en selvspillende Magieca harmonika.
En pludselig indskydelse
I en erindring fortæller Jan Grønbæk Sørensen:
– Da min far døde i 2009 og blev begravet på Rold Kirkegård, kom det pludselig til mig, at jeg ville være gøgler og lirekassemand.
– Jeg snakkede med formanden for foreningen Nordiske Lirekassevenner om, hvordan jeg kunne realisere min drøm om en lirekasse? En lirekasse på størrelse med et romersk tempel, var ikke ligefrem til at håndtere for mig. Men på en lirekassefestival i Randers, fik jeg øje på en harmonika, som spillede efter de samme principper som en elektromekanisk lirekasse. Sådan en fik jeg formanden for lirekassevennerne til at hjælpe mig med at købe.
Debut på Korskro Marked
Jan Grønbæk Sørensen fik sin selvspillende harmonika, en smuk 40 toners Magieca harmonika specielfremstillet i Tyskland. Med den fik han sin debut som markedsgøgler og spillemand på Korskro Marked.
Den fortryllende harmonika
Jan Grønbæk Sørensen fik siden en harmonika mere, et trommesæt og et klokkespil. Med det lille enmandsorkester skabte sit eget koncept, som han kaldte Danmarks mindste cirkus og Den fortryllende harmonika.
Iført festligt tøj og en høj, rød hat underholdt han på plejehjem, ved markeder, og hvor der ellers var bud efter ham – med et lille trylleshow, et ballonshow, dukken Frække Anna og Tucanen Orla. Der var også foredrag på programmet, om glæde og humor i dagligdagen, ledsaget af gårdsangerviser og harmonikamusik. Musikalske fantasirejser med fællessang og humoristiske foredrag om faderen Rottekongen Cibrino.
Med harmonika, og trommer og klokkespil spændt efter kørestolen, skabte Jørgen Grønbæk Sørensen et lille enmandsorkester.
Julemand i kørestol
På et tidspunkt ved juletid et år, skiftede Jan Grønbæk Sørensen, den høje hat ud med en nissehue. Det fik en dreng til at udbryde: – Far, det er julemanden, der spiller for os!
Det satte tankerne og nye ideer i gang hos Jan Grønbæk Sørensen. Han meldte sig ind i Dansk Julemandslaug, og blev autoriseret julemand. Julemandsdragten og udstyret syede han selv. Han blev Danmarks første julemand i kørestol, og blev i 2017 æret med sin egen træstub i Nisseskoven på Dyrehavsbakken.
Jan Grønbæk Sørensen syede sit eget julemandskostume og blev Danmarks første julemand på hjul.
Gav pengene til velgørenhed
Da Jan Grønbæk Sørensen var på folkepension, og han og konen, Beathe Lorenzen, ikke manglede noget, besluttede han sig for at indtjeningen og pengene fra spil og gøgl skulle gå til forskellige velgørende formål. Det blev til mange tusinde kroner til Hjemløses Venner, Knæk Cancer og Kræftens Bekæmpelse.
Tonerne forstummede
I 2023 forstummede tonerne fra den Fortryllende Harmonika. Sygdom tvang den 74-årige gamle gøgler i knæ og tog livet af ham den 25. marts. Han blev begravet på kirkegården i Bramming til tonerne fra Helle og Benny Østergaards lirekasse, der spillede melodien: Åh, disse minder.