Lirekassen som social foranstaltning
Kan undervisning i historie og samfundsfag kombineres med musik og blive til et underholdene musikalsk foredrag?
Det mener positivspilleren, der i et musikalsk foredrag, blandet med billeder og musik fra en ægte lirekasse, fortæller både instrumentets historie, historien om lirekassemændene og musikken, der blev spillet.

Det er historien om et Danmark, hvor lirekassen, før sociallovens indførelse, blev brugt som social foranstaltning for samfundets udsatte. Dengang hed lirekassen i øvrigt ikke en lirekasse, men blev kaldt et positiv.
Musikalsk foredrag med tidstypisk musik
Med lirekassen og tidstypisk musik som indgangsvinkel og omdrejningspunkt, sætter det socialrealistiske foredrag tiden efter krigene i anden halvdel af 1800-tallet i perspektiv. Elevernes visuelle og musiske sanser vækkes. Foredraget giver stof til eftertanke og kalder på en opfølgende snak i klassen, om de sociale samfundsændringer og deres historie.
Brug positivspilleren som et afbræk i undervisningen og et afsæt i historie- og samfundsundervisningen.
Foredraget egner sig bedst for de mellemstore elever. Foredraget varer 40 minutter. Det musikalske foredrag holdes kun for en klasse ad gangen. Men flere foredrag samme sted, kan med fordel kombineres.
