© Tekst og foto: Nils Svalebøg
Det fynske metropol for positivspillere
Autentiske lirekassemænd / positivspillere, med musikken som erhverv, har der været rundt om i Danmark, fra starten af 1800-tallet og til midt i 1900-tallet. København var metropol for positivspillerne, på Fyn holdt mange til i Odense, men Svendborg og omegn var måske det fynske metropol for positivspillere. Her blev et par af dem ligefrem kaldet kapelmestrene fra Svendborg.
De første positivspillere i Svendborg
Der har været positivspillere i Svendborg siden midt i 1800-tallet. Køge Avis skriver i 1867 om en række breve, der ikke har kunne afleveres grundet forkert eller mangelfuld adresse, et af dem var til positivspiller F. L. Petersen i Svendborg.
I Svendborg Avis, den 16. oktober 1869, efterlyser J. Stender fra Svendborg, en lille brun fjedervogn til en lirekasse. Vognen er tabt mellem Storehave og Svendborg.
Positivspillere reddede barn
Svendborg Avis beretter den 25. juli 1887 om to lirekassemænd der i Svendborg, samme formiddag, reddede et barn:
– I formiddags skete det sammentræf, at en lirekasse var parkeret tæt på et hushjørne her i byen. Omkring samme kørte en vogn fuldt læsset med fjælle. Kudsken, der sandsynligvis havde sine tanker henvendt på lirekassens lokkende toner, bemærkede ikke at et lille barn var kommet ind under hestenes ben, forinden den ene lirekassemand gjorde anskrig, og den anden hev barnet ud lige foran den ene hests bagben.
Et område rig på positivspillere
I politiets gamle protokol over lirekassemænd / positivspillere og skærslibere findes en lirekassemand, der har boet i Frørup, Gudme, Svendborg og gennem mange år, med jævne mellemrum, fik politiets tilladelse til at spille til markederne. Han hed Karl Johannes Eisenrich, f. 22/4 1888. Karl Johannes Eisenrich nævnes som positivspiller i 1923. I 1940, oplyses det, at han er gift med Anne Marie Rasmine Kirstine, og at parret har to børn.
Men Svendborg området husede også andre positivspillere: Mathis Clausen Christensen fra Stenstrup, Rasmus Poul Michael Dolleris, der var bosat på Thurø, Christian Mikkelsøe Pedersen fra Thurø, Gerhard Ejnar Storkehave, der stammede fra Gudbjerg, Jens P. Christensen fra Gudme, Axel Petersen fra Hesselager, Jens Madsen Drejer fra Rudkøbing, samt Jørgen Thorvald Sonne fra Svendborg.
Gammel lirekasse fra sidst i 1800-tallet, der har spillet i Svendborg-området.
Kapelmester Storkehave
Gerhard Ejnar Storkehave var ansat rundt omkring på Fyn, som landarbejder og fodermester. På et tidspunkt slog han også sten.
Først i 1930’erne fik han fat på en harmonika og lærte sig selv at spille. Der var brug for en spillemand til sølvbryllupper og andre festlige lejligheder. Han fandt sammen med en anden harmonikaspiller. De spillede til fester og til karneval iført kasket og hvide skjorter. Det gik så godt med musikken, at han tænkte: ”Skal der spilles, så skal der fandeme spilles!”. Gerhard Ejnar Storkehave gik til politiet og spurgte, om han kunne få et positivkort. Det fik han, så kunne han ”rejse rund i landet og spille, hvor han havde lyst”.
”Man skal benytte de gaver, man har fået”, siger han i en gammel lydoptagelse og forsætter: ”Vil folk ikke give noget, så kan de lade være. Jeg mødte engang en politimand i Odense, der sagde: – Det er rent og skært tiggeri! Så sagde jeg, så tag du harmonikaen og lad os bytte plads. Men det ville han sgu ikke!”.
Populær melodi i Høve
Gerhard Ejnar Storkehave rejste til Lolland, Sjælland og Jylland sammen med sin spillemakker.
I Høve på Sjælland spillede de i gaden. Der var ingen folk i forretningerne. De stod alle og lyttede til musikken, der spillede, ”Min Amanda blev skudt…” En skillingsvise, der handlede om en lokal forvalter, der på sin jagt tog fejl af et dyr og et menneske og skød Amanda. Den vise var meget populær på egnen, hvor alle kendte forvalteren.
Arbejdede om dagen og spillede om natten
Da de spillede på Nakskov skibsværft samlede arbejderne penge ind i kasketter og madkasser. Det gav til 26 kroner – mere end en dagsløn, der dengang var fire kroner. ”Det gav blod på tanden” og blev et levebrød for Gerhard Ejnar Storkehave, der ”havde musik i hovedet”. Han arbejdede om dagen og spillede om natten.
”Konen var ligeglad, bare hun havde det godt, hun manglede sgu aldrig penge”, fortæller Gerhard Ejnar Storkehave på den gamle lydoptagelse. Han cyklede rundt til festerne med harmonika og stortromme på cyklen. Hans lille ”orkester” der spillede til fester blev kaldt ”Kapelmester Storkehave”. Gerhard Ejnar Storkehave spillede til fest, indtil han var 80 år gammel. ”Musikken er mit liv, og det der holder mig frisk”, fortæller Gerhard Ejnar Storkehave på lydoptagelsen.
Jørgen Thorvald Sonne, positivspiller og lirekassemand fra Svendborg.
Kapelmester Sonne
Den mest kendte og aktive lirekassemand fra Svendborg var dog Jørgen Thorvald Sonne, også kaldet Kapelmesteren. Han var født i 1881, stammede oprindelig fra Rutsker på Bornholm, men boede i mange år i Svindinge og i Svendborg på Dronningholmsvej i Møllegade og i Kullinggade.
Et kig i de gamle folketællinger og politiets protokoller fortæller, at han i 1921 var gift med Olga. Sammen havde de fem børn, og så havde de i øvrigt også to logerende. Han er anført som arbejdsmand, men at Jørgen Thorvald Sonne var syg fremgår også. Måske derfor endte han som positivspiller, som er betegnelsen for hans erhverv i politiets protokol over positivspillere og skærslibere i 1924.
På sommermarkedet i juli 1924, deltog han som en af 14 ”spillemænd”. I 1940 var han logerende i Stege på Møn, her blev han i folketællingen betegnet som lirekassemand. I øvrigt første gang jeg ser betegnelsen ”lirekassemand” anvendt af myndighederne.
Jørgen Thorvald Sonne arbejdede som positivspiller, i hvert fald til op i 1950érne. Altså gennem fire årtier, med Svendborg som base.
Svendborg by var så “plaget” af lirekassemænd, at politiet allerede fra 1923 var nødt til at fortælle, hvor der ikke måtte spilles lirekassemusik. Blev det ikke efterlevet risikerede positivspillerne bortvisning.