Lirekassen gav inspiration til mekanisk væv
Under et musikalsk foredrag om lirekassen, på Hørvævsmuseet i Krengerup, afslørede Positivspilleren, hvordan historien om lirekassen og de mekaniske væve er tvundet ind i hinanden.
Valselirekasse gav inspiration til væv
I 1725 blev den første mekaniske væv fremstillet med inspiration fra styresystemet i et mekanisk orgel – en valselirekasse.
Basile Bouchon der opfandt systemet var søn af en orgelbygger, og han fik ideen til vævene fra det styresystem, der blev anvendt i faderens mekaniske orgel / lirekasse, hvor stifter på en valse styrede tonerne.
Systemet til væven, der kunne udvælge de bestemte tråde, der skulle bruges til et mønster, fungerede ved hjælp en papirrulle med huller.
Siden eksperimenterede væverne med både pap- og papirrulle systemer til mønstervævning, og endte op med et system af perforeret pap udviklet af Joseph-Marie Jacquard.
Væv gave inspiration til styresystem til lirekasse
Instrumentmagere og orgelbyggere fandt, med baggrund i systemet fra vævene, ud af at perforeret pap- og papir også kunne bruges til styrring af mekaniske pianoer og og mekaniske orgler / lirekasser.
