Oprindelig lirekassemusik på en ægte, mekanisk lirekasse
Positivspillerens lirekasser formidler den oprindelige, tidstypiske klassiske og folkelige verdensmusik. Musik fra 1600 – 1900´tallet komponeret af kendte komponister som, Haydn, Händel, Bach, Pachelbel, Mozart, Russo og Schostakowitsch. Den senere, glade, folkelige klassiske musik – march, polka, vals og parisermusik indgår også i repertoiret. – Samt selvfølgelig den traditionelle danske lirekassemusik og folkemusik, der kan synges med på.
Harmonipan 31 fra Orgelbau Stüber i Berlin
Orgelbau Stüber har i 2020 bygget en Stüber 31 Harmonipan-lirkasse til Positivspilleren. Lirekassen er bygget af den sidste orgelbygger i Berlin, den legendariske Axel Stüber. Han er professionel orgelbygger, og har i 50 år bygget og restaureret kirkeorgler. Siden 1977 har han desuden bygget lirekasser under navnet, Orgelbau Stüber.
Harmonipanen er den sidst udviklede Stüber-lirekasse. Den har 31 toner, 16 drone-piber og 15 (pan) tværfløjtepiber. Lirekassen er resultatet af årtiers erfaring med det mekaniske musikinstrument, og er bygget efter det originale og oprindelige lydbillede. Axel Stüber vender her tilbage til rødderne. Til en tid, hvor lirekasserne eller positiverne, som de hed, spillede kirkemusik og klassisk musik komponeret af kendte komponister – specielt til de mekaniske orgler.
Axel Stüber har formået at bevare og videreføre den klassiske tradition og det traditionelle lirekassebyggeri. Her er ingen elektronik, batterier, midiboxe, midifiler, MP3 afspillere eller forbindelse til iphonen. Lirekassen er et rent mekanisk instrument. Musikken afvikles fra ruller af papir. Et system udviklet i 1842. Svinget trækker musikrullen og en blæsebælg, der giver luft til piberne.
Harmonipanen er en smuk, original berliner-lirekasse, bygget efter historisk forbillede. Lirekassen eller drejeorglet, som Axel Stüber mener er den rette betegnelse for instrumentet, er et fint stykke håndværk. Kassen er bygget af bæredygtige, naturmaterialer og dekoreret med den gamle håndværksmetode intarsia, De stolte traditioner og lirekassens rene og bløde toner er Axel Stübers kendemærke.
Raffin 20/40 Z
Raffin 20/40 Z lirekassen er et meloton tungeorgel bygget af den kendte, tyske orgelbygger, Josef Raffin, i Uberlingen et sted mellem 1988 og 1993.
Lirekassen er det eneste Raffin tunge-orgel i Danmark.
I modsætning til et pibeorgel formes lyden i et tungeorgel af metaltunger, der sættes i svingninger. På samme måde, som i en mundharpe eller i en harmonika.
Tungeinstrumentet er en gammel opfindelse. Instrumentet stammer fra Kina og kendes 3000 år før Kristi fødsel. I Shangdynastiet havde man et mundorgel med med rør af bambus monteret med metaltunger. Instrumentet blev kaldt sheng.
I Europa begyndte man i 1740 eksperimentere med tungeinstrumenter. I 1821 tog dn kun 16-årige tysker Christian Friedrich Ludwig Buschmannn patent på mundharmonikaen og i 1829 blev der taget patent på trækharmonikaen i Wien.
Fra 1800-tallet og 1900-tallet kendes tungeorgler også blandt lirekasserne. Men trods deres smukke klang er det dog pibeorglerne, der er de mest karakteristiske, traditionelle og eftertragtede instrumenter i lirekasseterminologien.
Tungeorglet har sin egen hyggelige lyd, der vækker minder om gamle dages stemningsfyldte harmonikaspil. Musikken er særlig egnet til det maritime liv, til de livlige, gamle folkelige mazurkaer og polkaer eller til romantisk fransk kærlighedsmusik.
Den lille Raffin-lirekasse, der er den eneste af sin slags i Danmark, vejer 15 kilo og er bygget, som en bærbar lirekasse. – Et maveorgel, der kan bæres i en sele om halsen. Lirekassen har dobbeltbælg. Den har 20 plus 20 toner, og lydstyrken kan justeres med med en klap.
Den dekorative og håndmalede lirekasse er autentisk og ren mekanisk. Musikken ligger på papirruller. Tonerne formes, når huller i papiret sørger for at ventilerne åbner for luften til tungerne.
Cibrinos legendariske lirekasse
Rottekongen og lirekassemanden, Cibrino, optrådte gennem tiden med flere forskellige lirekasser. Den sidste, største og dyreste var en halvautomatisk Hofbauer Harmonipan 37. Lirekassen blev anskaffet hos orgelbygger Hofbauer i Tyskland i 1987 for den fyrstelige pris af 120 000 kr. Dengang var den topmoderne og velspillende. Med til lirekassen hørte 11 musikkassetter hver indeholdende omkring otte melodier. En del af dem var danske og specielt fremstillet til Cibrino.
Når Cibrino optrådte med lirekassen, blev den samtidig brugt til markedsføring. Den var overbroderet med skilte, avisudklip, samt en hjemmelavet tilladelse til lirekassespil. – Lirekasselåget tjente som bord og var fyldt med postkort og kassettebånd med rottekongen og hans musik.
Da Cibrino kom på plejehjem, solgte han lirekassen til gamle venner – et ægtepar, som havde kassen stående godt et par årtier, inden den i 2021 blev solgt til Positivspilleren.
Cibrino og lirekassen blev ikke blot kendt over hele Danmark, men også internationalt, da National Geographic i 1999 bragte et foto af Cibrino og lirekassen med teksten: – I just yell, “Police!”, and they wriggle into Costume and go, says 78 year old Peter Cibrino of his trained rats, stars of a show he has taken on the road for 60 years.
Cibrinos snydelirekasse
Cibrino-lirekassen har tilhørt Rottekongen Cibrino og spiller Cibrinos oprindelige lirekassemusik. Cibrino havde flere lirekasser. Positivspillerens Cibrino-lirekasse er en såkaldt snydelirekasse.
Musiken på lirekassen afspilles fra kassettebånd indspillet af Cibrino på en Hofbauer lirekasse i 1987. At musikken kommer fra lirekassens piber er altså en illusion. Lirekassen er sindigt indrettet, med to højtalere, og således at den kun spiller, når svinget drejes. Musikken fra Cibrino-musikken kan ikke være mere ægte og autentisk, indspillet af afdøde Cibrino selv.
Lirekassen er hjemmelavet og forsynet med Cibrinos varemærke, et skilt men det danske flag og teksten, Cibrio, Danmark.
I 1992 foregik der en større fabrikation af Cibrino snydelirekasser i Cibrinos udhus i St. Binderup. Lirekassevognene blev lavet af en lokal cykelsmed.
Til lirekassen hører både Cibrinos officielle indspilning og udgivelse – men også en del spændende julemusik.